Boost din krop med vand

Vi har hørt det så mange gange efterhånden at vi skal huske at drikke vand og atter vand …..Fordi det er sundt og har en masse fordele også …Det kan bla ses på huden også …

10 gode grunde til at drikke mere vand

Hvor meget vand har din krop brug for? Så meget som muligt? Kan man drikke sig fra hovedpine og rynker?

Træn bedre

Et væsketab på bare 2 % af din kropsvægt, ca. 1 til 1 ½ liter vand, nedsætter præstationsevnen med op til 20 %. Sved er nødvendig under fysisk arbejde for at køle kroppen ned, men sveden tapper samtidig kroppen for væske. En australsk undersøgelse af en gruppe mandlige sportsudøvere viser, at jo bedre væskebalance sportsfolk er i, jo bedre kan de holde på deres kulhydratdepoter i musklerne.

Fjern smerterne

Prøv med vand først, når du har hovedpine. Årsagen kan være væskemangel. Er det nødvendigt med smertestillende medicin, så drik rigeligt med vand til. Mange smertestillende piller er hårde ved mavens slimhinde, og så kan hovedpine blive til mavesmerter i stedet. Rigeligt med vand fortynder og spreder medicinen i maven. Tømmermænd efter en fugtig aften i byen skyldes oftest dehydrering. Spar på pillerne og drik en masse vand, inden du går i seng!

DU KAN DOWNLOAD APP HER SOM HAR STYR PÅ HVOR MEGET DU DRIKKER

Undgå forkølelse

Dine slimhinder i mund, hals og næse er velforsynede med antistoffer, som bekæmper de vira og bakterier, du indånder eller tilføres via mad og drikke. Drikker du ikke nok væske, udtørres slimhinderne og bliver modtagelige for infektioner, som kan forårsage forkølelser, halsbetændelse og hoste.

Tab dig

Sender din mave signaler om sult, kan det lige så godt være tørsten, der plager. Et glas vand kan hurtigt hjælpe dig til at holde din sultfornemmelse nede indtil næste måltid. Faktisk kan rigeligt med isvand hver dag medvirke til, at du på længere sigt taber dig. En ny videnskabelig undersøgelse viser nemlig, at 4 liter isvand om dagen kan give vægttab på ca. 1/2 kg om måneden. Det skyldes ikke kun, at vandet fylder i maven, så følelsen af sult nedsættes, men også at organismen bruger ca. 125 kalorier på at varme isvandet op til kropstemperatur.

Rejs uden ubehag

Det er ikke kun tidsforskellen, som kan give træthed og hævede ben under en lang flyvning. Den tørre luft i flyet nærmest suger vand ud af din krop, så du bliver dehydreret! Luften om bord indeholder mindre ilt, så det er sværere at ånde, og væsketabet øges. Drik et ekstra glas vand, før du går om bord, og sørg for at få mindst et glas vand i timen – så får du også rørt benene, når du skal på toilettet! Hold dig til drikke uden koffein og alkohol, da de er yderligere vanddrivende.

Undgå forstoppelse

Rigeligt med vand hjælper din krop til at udnytte madens kostfibre bedre, så du undgår forstoppelse. Fibrene i maden behøver vand for at fungere i dit tarmsystem. Nogle fibre opløses i vandet og danner en geléagtig masse, som gør fordøjelsen bedre. Andre kan ikke opløses, men suger alligevel væske til sig, når de passerer gennem din tyktarm.


Få pænere hud og hår

Masser af vand indeni er lige så vigtigt for din hud som alverdens lotioner og cremer udenpå. Hudceller, som er velforsynede med vand, holder din hud blød, fugtig og pæn. Under mere krævende fysisk aktivitet stimulerer sveden desuden olie-producerende kirtler i hårsækkene til at udskille olie, og det er med til at sørge for, at håret ikke tørrer ud, men holder på fugtigheden.

Få hjernen i topform

En meget almindelig årsag til træthed er væskemangel. Dehydreringen virker sløvende på din koncentrationsevne, koordinationsevne og reaktionstid. Føler du dig sløv og ukoncentreret, så tank op med et glas vand eller to – der er store chancer for, at det hjælper.


Forebyg nyresten

Vand i rigelige mængder forebygger smertefulde nyresten, mener amerikanske specialister. Ved at øge væskeindtaget fortynder du din urin og modvirker dannelsen af saltkrystaller, som gennem årene kan blive til nyresten.

Flotte muskler

Vand giver faste muskler. Muskler består primært af vand, ikke af proteiner, som mange tror. Derfor er det vigtigt at drikke vand for at holde musklerne pæne og faste

Vand hjælper dig med at tabe vægt

En af de største fordele ved at drikke vand er, at det kan hjælpe dig med at gå ned i vægt, Et perfekt hjælpemiddel til at komme i form til sommermånederne. Så når sulten er på vej – drik vand!

Vand modvirker træthed

En anden stor fordel ved at drikke vand er, at det kan give dig en følelse af at være mere veloplagt. Vand opretholder ikke bare kroppens væskebalance, men det hjælper også med at sænke blodtrykket. Vores blod består hovedsageligt af vand, og bare en mild dehydrering kan få blodet til at tykne, så hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen.

Vand skyller affaldsstoffer ud

Hvis du selv har prøvet det, så ved du hvor irriterende og ubehageligt det kan være at få forstoppelse – noget der bl.a. kan skyldes mangel på fibre i din mad. Vand hjælper på fordøjelsen og hindrer tarm- og blæreproblemer. Og ved at drikke mere vand kan man reducere urinvejenes irritation fra kaffe og syreholdige fødevarer. At drikke rigeligt vand er også en metode man bruger til at behandle forstoppelse, da det gør afføringen blødere. Desuden hjælper et tilstrækkeligt vandindtag med at skylle affaldsstoffer ud af kroppen, der ellers kan forårsage nyresten, blæresten og urinvejsinfektion.

Vand gør dig mindre oppustet

At føle sig oppustet er uden tvivl noget af det mest ubehagelige. Men selvom man er oppustet er det vigtigt man stadig drikker. Hvis ikke man drikker noget, vil det faktisk få kroppen til at holde på vandet i stedet for at skille sig af med det. Det er ligesom når man vover sig ud i en sultekur; kroppen vil lagre fedtet i stedet for at forbrænde det, fordi den tror at den sulter! Drik almindeligt vand eller urtete, og undgå drikke med kulsyre – så vil du føle dig bedre tilpas.

Vand hjælper mod hovedpine

Når du tager en aspirin er vandet du skylder den ned med også medicin! Der findes mange typer af hovedpine, nogle af

Vand styrker dit immunforsvar

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vand spiller en kæmpe rolle for din sundhed – dit immunsystem afhænger af en god væskebalance! Når man er dehydreret vil ens lymfesystem ikke flyde frit. Det nedsætter kroppens evne til at bekæmpe forkølelse og influenza. Vand tynder også slim i næsen og fordøjelsessystemet, så bakterier har sværere ved at komme ind i din krop.

Drikker du nok vand?

Farven på din urin er en god indikator for, om din væskebalance er i orden. 

Hvis din urin er lysegul eller farveløs, har du drukket tilstrækkeligt. Er den gul eller mørkegul, skal du drikke mere. 

Hvis du stadig er i tvivl om du har fået nok vand, kan du prøve den såkaldte Turgor-hudtest. Niv huden på din håndryg sammen mellem to fingre, og se hvor længe den er om at falde på plads. Forsvinder hudfolden kun langsomt, er det en god idé at drikke noget mere.

Dehydrering kan være lige så farligt som spritkørsel. 

Husk at drikke godt med vand, inden du tager på en lang køretur i sommervarmen. Det kan nemlig være lige så farligt at køre i bil dehydreret, som hvis du var påvirket af alkohol. Det viser et nyt studie, som konstaterer, at mangel på væske fik folk til at lave lige så mange fejl under bilkørslen, som når de var berusede – hvilket var dobbelt så mange fejl som en almindelig skarp bilist

8 gode grunde til at drikke vand med citron

Citron kan bruges i mere end citronkage. Drik vand med citron, og boost dit immunforsvar, få en pænere hud og kickstart din forbrænding

Sunde, simple tips, der er overskuelige i hverdagen, er de allerbedste – og vand med citron er et, du skal kende.

Citroner er tætpakkede med antioxidanter og vitaminer, og burde derfor indgå i din kost. Citron kan bruges i mere end søde sager som citronkage, citronmuffins og citronsorbet – den sunde saft gør nemlig underværker i et glas vand.

Så hvis du ønsker at give din sundhed et ekstra boost, kan du gøre klogt i at udskifte morgenkaffen med en kop varm vand med saften fra en citron.

Når du vågner om morgenen, kan et glas koldt vand virke stressende for kroppen efter en nat i hvile. Ved at indtag saften fra citron i et glas kogt vand, kan din krop bruge alt energien på at arbejde med de sunde næringsstoffer fra citronen – i stedet for at bruge den på at varme vandet op.

1. Citron udskiller affaldsstoffer

Et glas citronvand om morgenen hjælper din krop med at udskille affaldsstoffer og rense sig selv. Citronen styrke nemlig din lever og dine nyrer.

2. Citron styrker immunforsvaret

Citroner er rige på C-vitamin (cirka 30-40 mg per citron), der er essentielt for et sundt og stærkt immunforsvar. En halv deciliter citronsaft er nok til at dækker dit daglige behov for C-vitamin. 

3. Citron giver pæn hud

Du får pænere hud af citroner. Fordi C-vitamin er med til at udskille affaldsstoffer, resulterer vand med citron i en pænere og mere ensartet hud.

4. Citron forbedrer fordøjelsen

Din fordøjelse bliver forbedret ved at drikke saften fra en citron – særligt hvis du har spist fed mad. Citron er ligeledes god, hvis du har tendens til halsbrand og oppustethed

5. Citron booster forbrændingen

Citronsaftens indhold af C-vitamin booster din forbrænding og nedbrydningen af mad. Citron kan derfor være en vigtig medspiller i et vægttab.

6. Citron stabiliserer blodsukkert

Syren og pektinen i en citron kan hjælpe med at stabilisere dit blodsukker og modvirker, at du får trang til søde sager sidst på dagen.

7. Citron afbalancerer

Citroner hjælper din krop med at regulere din syre/base-balance, der bidrage til at opretholde din sundhed. Citroner har nemlig en basedannende virkning på trods af deres sure smag.

8. Citron giver frisk ånde

Et glas vand med citronsaft om morgenen er god for din mundhygiejne og giver dig frisk ånde.

Jamen jeg kunne blive ved hvad vand er godt for …..Det er så smart du kan hente en app så du kan holde styr på hvor meget vandt du har drukket løbet af dagen 🙂

Knus Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *